I fodboldloven kan du læse om udstyr, som fodboldspillerne skal have på i en fodboldkamp. De skal have en trøje med ærmer samt korte bukser på. En målmand må dog gerne spille i lange bukser. Derudover skal fodboldspillerne bære strømper, beskyttende benskinner af passende materiale og fodbeklædning.

I denne artikel fokuserer vi primært på benskinnernes og fodboldstøvlernes historie, så du kan få en ide om, hvordan det hele startede, samt hvordan benskinner og fodboldstøvler kan være med til at forhindre skader i det 21. århundrede.

Benskinner forhindrer smertefulde spark over skinnebenet. Benskinner er en relativ ny ting i fodboldverdenen. I 1982 blev benskinner obligatoriske i alle fodboldkampe. Op til 1970’erne var benskinner kun påkrævet i kvindekampe og ungdomskampe. Fodboldspillere kan vælge mellem to forskellige former for benskinner. Enten benskinner med velcrolukning eller benskinner med tube.

Benskinner med velkrolukning er den klassiske benskinne. Du kan blandt andet vælge benskinner med ankelbeskyttelse. Denne form for benskinner anbefales især til midtbanespillere samt yngre spillere. Benskinner med velcrolukning uden ankelbeskyttelse kan måske være bedre til angribere, da de fylder mindre, er lette og dermed giver bedre bevægelsesfrihed.

Mens benskinner med velcro er klassikeren, er benskinner med tube den moderne udgave af ben-beskyttelse. Her er benskinnen designet til at blive holdt fast af fx en tætsiddende sok uden fod, og derfor bliver den kaldt for ”tube”.

Ligesom benskinner med velcrolukning uden ankelbeskyttelse giver benskinner med tube stor bevægelsesfrihed pga. den minimale plads, de fylder på benene. Nogle fodboldspillere mener også, at tuben har en bedre pasform, da tuben byder på en lomme til skinnen, hvilket sikrer, at den ikke flytter sig, når du spiller bold.

Mens benskinner først helt blev en fast del af dansk fodbold i 1982, blev fodboldstøvlerne introduceret fyrre år før. I 1940’erne kom de første fodboldstøvler på gaden. Dengang var der tale om læderknopper, som var sømmet fast på støvlerne.

I 1970’erne kom fodboldstøvlerne i plastikmateriale, og det banede også vej for, at skrueknopperne kunne blive opfundet. Det var også i 1970’erne, at Adidas Copa Mundial og Puma King kom på gaden, og de fodboldstøvler er stadigvæk populære den dag i dag.

I 1990’erne fokuserede producenterne mere og mere på fodboldstøvlernes detaljer. I 1990’erne fandt producenterne blandt andet ud af, at knopperne på støvlerne kunne tilpasses fodboldbanen, så fodboldspillerne kunne løbe hurtigere. Producenterne kan også forbedre fodboldstøvlernes små knopper på overfladen, så fodboldspilleren kan trylle mere med bolden.

Siden 2007 har det været muligt at personalisere sin fodboldstøvle. Dette har været med til at forbedre den individuelle fodboldspillers spil samt at mindske hans/hendes risiko for skade. Desuden blev det i 2007 muligt at udskifte dele på støvlen som fx overdel og knopper, hvilket også mindsker fodboldspillernes omkostninger.

Når du skal vælge fodboldstøvler, skal du først og fremmest tænke på, hvilket underlag du vil spille på. Hvis du spiller fodbold på naturlige græsbaner, så skal du gå efter FG fodboldstøvler. FG står for Firm Ground, og de er designet med plastikknopper, som passer til græsbanerne.

Det betyder at FG ikke passer til kunstgræs. I tilfælde af at du spiller fodbold på kunstgræs, skal du gå efter AG fodboldstøvler. AG står for Artificial Grass, som betyder kunstgræs på engelsk. Disse støvler er designet med et større antal knopper, som er hule, så du opnår et jævnt greb. Dette medfører, at du belaster dine knæ og led mindre, når du spiller på kunstgræs.